1. gildes historie

Det følgende er direkte afskrift fra 1. gildes jubilæumsskrift udarbejdet af Jørn Agerhus til gildets 60 års jubilæum den 25. juni 1995

 

Det var sådan det hele begyndte:

 

Rent ”juridisk” foregår starten på 1. Sct.  Georgs Gilde i Aalborg tirsdag, den 25. juni 1935 i baglokalet hos boghandler Stig Madsen.

Mødet var indkaldt af C.A. Tarp, som forinden havde ladet sig optage i Koldinggildet den 14.juni.

 

Han kunne fremlægge sit optagelsesbrev og havde fået fuldmagt af ”Storgildet” i København (ja, sådan hed Landsgildet den gang!) til at optage den kommende gildemester for gildet: Stig Madsen og bagefter, sammen med denne at optage gildets kommende skatmester: K.J. Samson.

 

Efter denne højtidelige og historiske handling kunne Tarp overbringe lykønskninger til de nyoptagne fra Brodergildet i Kolding og fra Storgildet i København.

 

De nødvendige dokumenter blev underskrevet og man vedtog de skrevne vedtægter for det nye gilde og man traf beslutning om afholdelse af den første gildehal.

 

Man fornemmer stærkt den alvor og entusiasme hvormed man foretog disse handlinger, som var et resultat af forudgående møder afholdt med en kreds af gamle spejdere i Aalborg. Senere, nemlig den 16.juli afholder man så på ”Park”hotel den første gildehal i Aalborg.

 

Storgildekansler lektor V. Rosent fra Aabenrå  åbnede gildehallen.

Aalborg-gildeledelsen kaldtes ind og fanen blev ført op. Mødeprotokollen beretter herefter, uden at jeg skal gå i detaljer, at der herefter optoges yderligere et antal gildebrødre, således at der nu var 11 optagne gildebrødre i Aalborg.

 

Efter disse optagelser indsatte Rosent med bemyndigelse af Storgildet Stig Madsen i hans embede; og gildets første mester kunne nu indtage sin plads i højsædet med de sædvanlige ønsker om at

Enighed og sammenhold må herske!

 

Efter at Rosent havde holdt en instruks om gildearbejde, blev gildets vedtægter oplæst og vedtaget.

Der foretoges de nødvendige valg og fanen tilhylledes, som man sagde dengang og gildehallen blev lukket.

Selv om ritualet for afholdelse af en gildehal nok på de fleste punkter er det sammen som dengang, så har disse første gildehaller uden tvivl været noget særligt – meget højtidelige og samtidig spændende for disse første gildebrødre.

 

I eftergildehallen ( i mødeprotokollen benævnt fælles kaffebord), blev der holdt flere taler m.m. – der vedtoges (allerede!) kontingentforhøjelse.

Kansleren stille forslag om indføres af en bødekasse med bøder af størrelsesorden 25 øre bl.a.:

bullet

for at møde for sent!

bullet

for at møde i Gildehal uden gildetegn!

bullet

for at b a n d e!

bullet

for at bruge mund i gildehallen uden at have begæret ordet på lovlig måde og fået det tildelt!

 

En senere historieskriver nævner ved 25 års jubilæet, at såfremt man havde fortsat med denne bødekasse kunne man formentlig have udstyret Gildeborgen med et kinoorgel – man kan så spekulere på hvad vi skulle have brugt sådan et til.

 

Jeg tror for øvrigt, at vi i dag er mere lovlydige, navnlig med hensyn til at holde mund i gildehallen.

 

I det følgende har vi samlet nogle spredte glimt af dagligdagen i Gildet:

 

1936

I mødeprotokollen ud for den 23. april 1936, er der af uransagelige grunde indsat en regning på Odd.Fellow-palæet. Efter gildehallen var der arr. Fællesspisning og regningen lyder på:

Spisning 18 cuv.                                       40,50

1/1 fl. Snaps                                              16,-

23 pilsnere+2 ?                                          14,15

1 Vallash                                          -,50

1 vand                                                           -,55

18 caffe                                                         9,-

1 æske cigaretter                                           -,40

                 +     betj ialt                            93,00

 

-         uanset hvad traktementet bestod af, så er kommentarer vist overflødige, det skulle da lige være en bemærkning om at vand dengang var rasende dyrt!

 

Uklip fra

Aalborg Stiftstidende d. 19.dec.1937:

 

Sct. Georgsgildet har nu egen fane

Højtidelig overrækkelse forleden.

 

Dagbogen beskriver en smuk højtidelighed i denne anledning, som foregik den 9. dec. På Park hotellet. Dagbogen beretter bl.a. at Poul Claussen havde forfattet en smuk sang til lejligheden. Sagen skulle kunne være, findes i et lille sanghæfte i gildeborgens arkiv.

 

Vi fornemmer den stolthed, som man føler ved dette, at man nu ejer en fane og gildemesteren lover naturligvis Danmarkssamfundet at man skal vide at passe godt på den.

 

Man samler ind til Jule good-turn – en skik som man helt naturligt har taget med sig fra spejdertiden.

 

Kuriosum: Ved en gildehal i januar noteres en mødeprocent på 98,4 – i februar er den steget til 99,4!

Hvad siger I så?

 

 

1938

Man starter året med Nytårsfest.

 

Referaterne af gildemøderne viser mange forskellige emner.

Forslag: Et spejderhus i Aalborg Universitet

Foredrag om: Luftmeldetjeneste

Forslag: Indmeldelse i foreningen ”Aldrig mere krig”

Man overvejer også kollektiv indmeldelse i ”Kræftens Bekæmpelse”

I disse jubilæumstider er det måske værd at konstatere at der allerede i 1938 eksisterer et sangerlaug!

Ved at læse i referaterne får man i øvrigt det indtryk, at man synger meget. Solosang forekommer skam også, måske fordi kvaliteten af fællessangen ikke var særlig god?

 

1939

Januargildehallen slutter med torskegilde formedelst kr. 3,25 incl. 1 øl og kaffe og saltmad senere på aftenen. Dagbogen fortæller endvidere at man ovenikøbet forsøgte at trykke prisen og at gildeledelsen måtte give betjeningen 10 kr. for ikke at ødelægge deres fortjeneste!

Ak, ja sikke tider.

 

Man hjælper spejderne meget, også med det spejdermæssige:

Uklip: Aalborg Stiftstidende marts 1939:

 

”Gule” patruljeførere instrueres på Torsdag.

Sct. Georgs Gilderne har dannet Instruktørlaug.

 

Udklip: Aalborg Stiftstidende april 1939.

 

”Oprettelse af Bloddonorkorps i Aalborg”

”Tyve mand har allerede meldt sig”

 

Resultatet var dette år (1939) 13 donorer og 9 tapninger.

-         en meget spæd start på det vi i dag kender som Aalborg frivillige Bloddonorer med mere end 12000 medlemmer og mere end 20000 tapninger om året.

 

Ideen  var engelsk og så tidligt som i 1933 startede et donokorps i København og kun manglende lægelig interesse var skyld i den sene start her i byen.

Starten var i øvrigt ikke uden problemer og det er først under krigen, a t der kommer  helt faste rammer for denne aktivitet.

 

”Fødselsdagslauget” (den senere Fødselsdagsfond ) oprettes! 

 

og mere fra dagbogen:

 

Midsommerfest

Man kører i ”Omnibus til Skovridder Gråes sommerhus hvor festen skal holdes.

Efter at have sunget en del bålsange, samles man til:

 

Citat: ”Et herligt kaffebord med brød fra Kristine.

            En lille CLOC efter kaffen satte stemningen i vejret”. Citat slut

 

De før omtalte lykkelige tider med meget høj mødeprocent svinger nu over, man kan konstatere et drastisk fald ned til 35 – 40%.

 

1940

Danmarks skæbneår.

Der mangler optegnelser for begyndelsen af året – men den 23. april (muligvis 23. maj – dagbogen er rettet senere) er der indkaldt til gildehal med svendeoptagelser.

 

Man begynder nu at ane lidt om de besværligheder som besættelsen skulle give gildebevægelsen – luftalarmer, spærretid og senere arrestationer af gildebrødre – nogle ”går under jorden” dvs man skjuler sig for tyskerne og deres håndlangere, som havde en vis forkærlighed for at ”hente” byens mere kendte ansigter.

 

Man har indført ballutering, dvs hemmelig afstemning ved godkendelse af nye gildebrødre –

 

Man diskuterer national optræden blandt gildebrødre – ikke alle ser jo ens på tingene!

Nogle er for en drastisk udsmidning af gildebrødre, som ”fraterniserer” med de fremmede  andre maner til en mere forsigtig optræden, for ikke at risikere at skade spejderbevægelsen.

 

I juni måned afholdes familieskovtur til Mosskov – 9 deltager på cykle, 30 benytter toget – man hygger sig trods besættelsen.

Festgildehal på Hotel Phønix i anledning af 5 års fødselsdag.

Gildet får egne lokaler i Håndværkerforeningen.

Gildet holder sin første juletræsfest.

 

1941

Af gildemesterens beretning på gildetinget fremgår det at trods besættelsen har 1940 været et godt gildeår: 12 svendehaller – 5 væbnerhaller – 1 ridderhal, laugsarbejde m.m.

Gildet bliver åbenbart et samlingspunkt, dog må man huske at gruppearbejdet ikke er indført endnu.

Man afholder som hjælpearbejde sommerlejre, man forsøger at sætte flere hjælpearbejder i gang,  - behovet er tilsyneladende stort.

 

Man fornemmer at gildebrødrene brænder for at yde hjælp:

Man samler ind til de sydslesvigske spejdere –

Man samler ind til finske børn.

Der er tilsyneladende nok at tage sig til –

 

1942

Fest i”Kilden” i foråret indbringer 13.000 kr. Pengene anvendes til Aalborgbørns ferieophold

16. oktober optages 6 piger i gildet!! Med henblik på oprettelse af et Margrethegilde –

Man starter Drengeklubben – efterhånden 45 medlemmer, hovedsagelig børn af ubemidlede ofte enlige mødre.

Mødereferaterne fortæller nu om foredrag og om diskussioner, som bevæger sig meget på det nationale, sikkert et tidens tegn.

Af referatet af gildemøde i december fremgår det at mester taler et alvorsord med gildebrødrene om den lave mødeprocent ved gildehallen i november, hvor der oven i købet var udenbys gæster! –

Endelig minder han brødrene om, ved den kommende juletræsfest at sørge for: ”At vore samer ikke skal gå derfra med en tanke om, at der er kliker i gildet”.

Jubilæumsfesten omtales senere i begejstrede vendinger.

-         50 – halvtreds  børn deltager først på aftenen og bagefter fester gildebrødrene og koner til meget sent  - og ikke et ord om kliker!

Den gildemester havde greb om tingene!

 

1943

I dette år starter diskussionen om gildets deling, uden der dog kommer noget ud af det.

Man kan konstatere at gildet tæller 140 gildebrødre.

 

3. juni

Skovtur til Nøvling bakker. Turen foretages i Charabanc'er og høstvogne og udgår fra Budolfi Plads.

Mon der kunne skaffes heste og vogne til sådan en udflugt i dag? (Ideen gives videre til arrangerende gruppe!) – Flot stemning: Man slår sig løs og ”leger” ude i bakkerne.

Kuriosum: Det bortauktioneres cigaretter – tænk engang – de ”ryger” op i svimlende priser:10 stk. for hele 14 kr.!!

 

6. juni

Margrethegildet indvies – efter at flere gildebrødre har ”brokket” sig over at det ikke gik hurtigt nok med at få pigerne ud igen. – 1. gilde er atter et rent mandsgilde,

Augustfonden dannes i hast til hjælp for efterladte til ofrene for urolighederne omkring den 29. august, som krævede flere dødsofre. På kun 4 dage indsamler gildet nærmest i smug 15.000 kr. – fantastisk flot.

Der indføres nu spærretid – forsamlingsforbud – færdselsforbud mange steder – efterhånden bliver flere gildebrødre arresteret eller går under jorden.

 

En hastig tilføjelse under et referat af gildemødet den 16.dec.:

Gustav R. arresteret af Gestapo i nat”.

Man går over til at afholde gildearrangementer på søndag formiddage, sikkert af hensyn til spærretid og de vanskelige trafikforhold.

Man starter nu gruppearbejde.

Nu bliver det småt med referater – men endelig:

 

1945

23. april:

Gildehal i håndværkerforeningen om formiddagen og igen den

30. maj:

Gildehal i ”Kilden” kl.18,00. Nu kan gildet atter fungere normalt.

Ovenpå festrusen melder dagligdagen sig.

-         Diskussionen om gildets deling genoptages og –

 

1946

8. marts

Gildet deles!!

Mødeprotokollen slutter kortfattet med:

Herefter er mandsgildet i Aalborg delt i 4 gilder.

5. november

Gildet afholder sin første gildehal efter delingen.

 

1.gilde har nu fået et problem, som skulle vise sig at forfølge det i flere år og give anledning til mange diskussioner og til de skiftende gildeledelsers bekymring, nemlig den ”døde klump”, som man lidt makabert kalde de gildebrødre, som efter delingen ikke deltager i gildernes arbejde, men som man generøst har ”efterladt” i 1. gilde.

Der følger nu en noget deprimerende periode for gildet – en periode, som strækker sig over nogle år, med en til tider foruroligende lav mødeprocent og skiftende gildeledelser, der er dog lyspunkter indimellem:

 

1954

  1. gildes brødre deltager i afvikling af Persisk marked i Aalborghallen.

 

1956

Gilderne indvier eget hus i Aalborg.

 

1957

Udklip: Aalborg Stiftstidende 26/8 1957:

 

Sct. Georgs Gilderne skyder efter dragen

Ny Tradition til fordel for hjælpearbejdet i Aalborg grundlagt i Gildeborgen i går

En lidt misvisende tekst, idet indtægterne fra dragskydnigen går til Gildeborgens drift, en tradition som uden afbrydelse har været afholdt siden da.

Drageskydningen vil snart have bidraget med 100.000 kr. til Gildeborgens drift.

 

1958

Stadsgildets 100 kroneseddel kommer til 1.gilde som finder ud af at lade den yngle med kr. 3.000,-

-         dette prøver i igen langt senere, nemlig i 1990 hvor det p.gr.a. prisudviklingen i stedet er en 1000 kroneseddel, som overlades til grupperne, hvor den udløser stor aktivitet:  Der arrangeres vinsmageaften – der fabrikeres foderhuse – og der fremstilles lykønskningskort og det skaffer alt sammen en pæn tilvækst til 1. gildes Hjælpefond.

 

1959

15. april:

Mødeprotokollen beretter kort fortalt:

”Stadsgideledelsen foreslår 1. gilde n e d l a g t eller som alternativ omdannet til et

f æ l l e s g i l d e”!!

Stort røre og postyr,

Men set i bakspejlet, som det hedder nu om dage, så må man sikkert  erkende, at stadsgildeledelsens provokation nok  indirekter er skyld i, at vi fejrer os selv i dag.

Man vågnede op til dåd.

Der sker en masse i de år på stadsgildeplan, men vi kan konstatere, at gildet har sit eget rolige gildeliv med gildehaller, gildemøder, fabriksbesøg m.m.

Gilderne påtager sig på skift at arangere Scleroseaftener – 1. gilde påtager sig selvfølgelig sin del af arbejdet.

 

1960

Gilderne i Aalborg fejrer 25 års-dagen for gildebevægelsens start i Aalborg. Fest i Aalborghallen og udsendelse af en jubilæumsbog.

 

1961

Gilderne afholder ”Indisk Marked” med bl.a. spillecasino til fordel for ”Red Barnet”.

 

1972

 Den første Vesterhavsmarch afholdes.

 - og i gennem flere år udgør gildebrødre fra 1.gilde stampersonalet på startstedet i Løkken.

--- og meget meget mere for blot at nævne nogle ting:

 

1979

Gilderne deltager i de følgende år i Aalborgdagene

 

1981

Gildeborgen arrangerer Rundskuedage i Aalborg.

 

Og så i 1985:

  1. Sct. Georgs Gilde fejrer sin 50 års fødselsdag med en stor festgildehal i Skydepavillionen.

I anledning af jubilæet udgiver gildet bogen:

”Fra herskabsvilla til Gildeborg”

1. gilde har i mange år kunnet afholde den årlige Sct. Georgsgildehal i Aalborg Kloster og betragter det som et stort privilegium

 

1990

1. gilde ”går på” Hjallerup Marked.

Gildebrødre fra 1. gilde forsøger sig som markedskræmmere med en stand på Hjallerup marked og skaber en pæn indtjening til Hjælpefonden.

 

1992

Gilderne arrangerer ”Nabo i nød” bl.a. med markeds på havnen og Bingo-spil i Europahallen.

Overskuddet går til Østeuropa.

I disse år genoplives en tradition, nemlig at gildet tager på en weekendtur om efteråret – de arrangerende grupper lægger stor opfindsomhed for dagen – man prøver forskellige spejderhytter og man lægget sig virkelig i selen for at ”levere den bedste vare”

 

1995

  1. gilde fejrer sin 60 års dag den 24. juni med optagelse i Chr. D.4.'s laug og aftenfest på Aalborg Seminarium.

-         det var så hvad vi havde valgt at bringe, som man siger i TV.

Men vi har jo alle sammen mange oplevelser i vort gilde. – Oplevelser, som vi kunne kalde Stjernestunder. Men hvad er så en stjernestund?

 

Er det en vellykket gildehal, hvor man virkelig føler, at man ”får  noget med hjem”? –

Eller er det gruppemøde, hvor man rigtig føler kammeratskabet ”blomstre”?

-         eller er det en hyggelig snak med gildevenner en sen nattetime ved pejsen, efter en dejlig dag på en Gildeweekendtur?

 

-         eller er det et en  Sct. Georgs Gildehal i klosteret

eller måske dagen før, hvor man med sin gruppe lagde et godt stykke arbejde med ar gøre klar til gildehalllen?

 

-         eller er det en morgenstund på Løkken sydstrand, hvor vi efter endt arbejde, sammen har lavet ”Verdens længste kaffebord” med vore campingborde og vi hygger os, medens vi venter på, at årets Vesterhavs- march skal starte?

 

Eller et det et gildeting, hvor skatmester og revisor i en sangduel aflægger egenskab.

Eller et det ved eftergildehallen, hvor Henning på sin noget specielle facon beretter om en tur med forhindringer til en lille ø i det græske øhav?

 

-         eller et det en sen nattetime efter en Wasa-Wasa, hvor vi samles i Sørens Campingvogn til en gang flæskepandekage og luften svirrer med mere eller mindre ”åndfulde bemærkninger?

 

Ja, jeg spør` bare –

For du kan sikkert nævne mange andre

”Stjernestunder”

som du har oplevet i 1.gilde

- det er vel også derfor vi er her i aften?